VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN ATLETIK KLUB AF 1966
Revideret pr. 28-02-2023
§ 1
Foreningens navn er Frederikshavn Atletik Klub af 1966, med binavnet
” Motionsløbeklubben FAK 66 ”
§ 2
Foreningens formål er at virke for atletikkens fremme i Frederikshavn.
§ 3
Enhver person kan blive medlem ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem. Ved begæring om optagelse skal alle under 15 år have tilladelse af forældrene. I tilfælde af optagelse forpligter den pågældende sig til at stå som medlem i mindst 6 måneder. Ved optagelse udleveres et eksemplar af foreningens vedtægter. Udmeldelse skal ske ved henvendelse til kassereren.
Ved udmeldelse skal eventuel kontingent restance betales.
§ 4
Foreningens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.
Kontingentet opkræves kvartalsvis forud, opkrævnings perioden kan ændres af bestyrelsen.
§ 5
Bestyrelsen har ret til , efter skriftlig begæring, midlertidigt, at nedsætte, eventuelt helt fritage medlemmer for betaling af kontingent, såfremt forholdene taler herfor.
§ 6
Intet medlem må under ordinære forhold have mere end 3 måneders restance. Hvis et medlem er i restance med mere end 3 måneder skal der af kassereren ske henvendelse til den pågældende om indbetaling af restancen inden en af kassereren fastsat frist.
Indbetales restancen ikke inden fristens udløb, slettes vedkommen medlem af foreningen og kan ikke optages igen før restancen er betalt.
§ 7
Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med den respektive formue. Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtigelse over for foreningen udover kontingentforpligtigelsen. Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
§ 8
Intet medlem må uden bestyrelsens tilladelse deltage i stævner for fremmede klubber.
§ 9
Enhver, der ikke overholder der ikke overholder foreningens love og reglementer, eller på anden måde gør sig skyldig i usømmelig adfærd, kan ekskluderes af foreningen. Det ekskluderede medlem kan anke afgørelsen på førstkommende generalforsamling.
§ 10
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Indkaldelse sker med 8 dages varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne samt opslag i foreningens klublokaler.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til det mødte antal medlemmer. Forslag, der ønskes behandlet på en generalforsamling, må være formanden i hænde senest 4 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, der afgør alle spørgsmål vedrørende generalforsamlingens lovlighed og dagsorden. Afstemninger på generalforsamlingen skal være skriftlige, såfremt bestyrelsen eller mindst 3 stemmeberettigede medlemmer forlanger det eller dirigenten træffer bestemmelse herom. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ifølge fuldmagt. Alle spørgsmål på generalforsamlingen afgøres ved simpelt stemmeflertal, medmindre der er foreskrevet andet i nærværende vedtægter. Ved stemmelighed bortfalder forslag. Der føres protokol over vedtagne beslutninger.
§ 11
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter begæring herom, med angivelse af dagsorden. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen indkaldes hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter begæringens fremkomst. ved ekstraordinære generalforsamlinger gælder samme regler som fastsat i § 10 om ordinære generalforsamlinger.
§ 12
Stemmeret har alle, såvel aktive som passive medlemmer, såfremt de har medlem i mindst 3 måneder og ikke skylder udover 3 måneders kontingent.
§ 13
Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:
- Valg af dirigent.
- Valg af 3 stemmetællere.
- Bestyrelsens beretning.
- Fremlæggelse af regnskab, herunder fastlæggelse af kontingent.
- Indkomne forslag.
- Valg af:
- Bestyrelsesmedlemmer
- Suppleanter
- Revisor
- Revisorsuppleant
- Eventuelt.
§ 14
Foreningen ledes af en bestyrelse på indtil 5 medlemmer, der vælges på en generalforsamling.
Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen og vælger blandt sine medlemmer, 1 formand, 1 næstformand og en kasserer.
Alle vælges for 2 år ad gangen, således at der tilstræbes at den ene halvdel
vælges i lige år, og den anden halvdel i ulige år.
Der er to suppleanter til bestyrelsen, begge vælges forskudt 2 år ad gangen,
således at der vælges en hvert år.
Revisor og revisorsuppleant vælges for et år ad gangen.
Bestyrelsen vælger blandt foreningens medlemmer 2 repræsentanter til
Atletcentrets bestyrelse.
Valgbar er ethvert medlem, der er fyldt 15 år.
§ 15
Bestyrelsen holder møde, når det kræves af formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer.
Over det på bestyrelsesmødet passerede føres protokol, som underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Alle afstemninger i bestyrelsen afgøres ved simpelt stemmeflertal, i tilfælde af stemmelighed er formanden stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 2 medlemmer, hvoraf det ene skal være formanden eller næstformanden, er tilstede.
§ 16
Foreningens regnskabsår er 1/1 – 31/12.
Regnskabet revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.
Revisoren kan, så ofte han finder det fornødent, foretage kasseeftersyn eller anden revision.
§ 17
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån, den samlede bestyrelse. Formanden kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser.
§ 18
Til vedtægtsændringer kræves vedtagelse på en generalforsamling, som kan være ekstraordinær.
§ 19
Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene kan være ekstraordinær.
Der kræves tillige en majoritet på 3/4 af de mødte på hver af de to generalforsamlinger. I tilfælde af foreningens opløsning må foreningens midler kun anvendes til idrætsformål efter generalforsamlingens nærmere bestemmelser.
Bemærkning
Mindre ændringer af vedtægterne blev foretaget på klubbens ordinære generalforsamling
den 4. marts 1999, og igen den 28 februar 2023.
Tekst revideret efter gennemgang af vedtægter, den 11. maj 2010, og igen den 28 februar 2023.